Det hele startede med en hjemmeside der konverterer

124Før man overhovedet går i gang med PPC annoncering, så skal man selvfølgelig have en hjemmeside – og en hjemmeside som konvertere. Først og fremmest skal man have lavet sin egen hjemmeside, hvilket er en vigtig beslutning. Skal man selv lave den? Skal man tænke over brugervenlig? Hvad med SEO? og alle de andre beslutninger, som ligger forud for at lave en hjemmeside.

Om du laver din hjemmeside selv, eller får andre til at gøre det, så skal du have fokus på konverteringen. Dette er både vigtigt for webshops såvel som andre typer af hjemmesider, som f.eks. ønsker at folk tilmelder sig nyhedsbrevet eller følger hjemmesiden på de sociale medier.

Herunder har vi fremsat en række tips til, hvordan en hjemmeside og webshop kan få bedre konvertering. Disse tips er opdelt efter hvorvidt de passer til webshops eller hjemmesider (sidste med udgangpunkt i tilmelding til nyhedsbrev).

5 tips til bedre konvertering v. webshop

  1. Lad dit telefonnummer, e-mail etc. fremgå tydeligt (f.eks. i topmenu). Dette skaber nemlig sikkerhed hos kunden, som styrker chancen for køb.
  2. Indsæt dine selling-points øverst på hjemmeside. F.eks. dag-til-dag levering, gaveindpakning etc., noget som kunderne mangler og har spørgsmål på, på forhånd.
  3. Splittest farven på din ”lig i kurven”-knap, da f.eks. grøn, gul og rød kan have forskellige konverteringsprocenter.
  4. Skab så meget trust du kan, f.eks. igennem synlig Trustpilot- og E-mærket på din webshop.
  5. Benyt anmeldelser fra kunderne direkte på siden, f.eks. direkte under hver af de enkelte produkter.

5 tips til bedre konvertering v. hjemmeside

  1. Gennemgå Google Analytics og find de bedste artikler etc., og indsæt relevant nyhedsbrev tilmeldingsbokse i disse.
  2. Giv gratis e-bøger til dine besøgende, hvis de tilmelder sig dit nyhedsbrev. En fordel er at tilpasse disse efter, det enkelte indlæg (tip 1).
  3. Fortæl ved hver tilmeldingsboks, præcis hvad brugerne kan forvente og ikke kan forvente. De er bange for, at modtage en masse irrelevant – en frygt du skal fjerne.
  4. En konkurrence på de sociale medier, hvor man for deltagelse/udnævnelse af vinderen, skal tilmelde sig nyhedsbrev.
  5. Smarte tilpassende pop-up bokse, som tilpasser sig, alt efter interaktionen med besøgende.

Bonus: ekstra tips til, at få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev

  • Bed eksisterende tilmeldt om, at dele dit nyhedsbrev med deres netværk.

Google AdWords guide

I Google AdWords annoncer er der rigtig mange ting som gør sig gældende og lige så simpelt, som det kan være at lave sine første opsatte kampagner og annoncer, lige så avanceret kan det være at mestre over længere tid og konstant optimere sine annoncer. Du vil forhåbentlig blive klogere på det hele med denne guide med Google AdWords tips, så du kan fintune dine kampagner og få bedre resultater af din annoncering end du har på nuværende tidspunkt.

Før du går i gang med at lave dine første kampagner, kan det være en god idé, at have en klar kontostruktur, så du kan finde rundt i dine forskellige kampagner. Rigtig mange annoncører er ikke struktureret i deres AdWords arbejde og det kan derfor hurtigt blive svært at finde frem til de annoncer der konventer godt og dem der gør det mindre godt. De har enten alt for mange eller for få kampanger, men følger du nedenstående trick, vil du have et meget bedre overblik over dine kapanger på din konto.

google-adwords-guide

Kampagne og kontostruktur

Den smarteste måde er ved at dele sin AdWords annoncering op i 3 forskellige kampagner:

  • Generiske søgeord (Kattefoder, kattemad osv.)
  • Mærker (Royal Canin, Arion osv.)
  • Brand (Dit navn + domæne)

Du vil med stor sandsynlighed se de 3 overstående kategorier konvertere forskelligt, men laver du overstående opdeling vil du lynhurtigt kunne identificere, hvilke kampagner der performer tilfredsstillende og ligeledes hvilke du bør fokusere på at optimere først.

Relevans

En anden vigtig ting når du har din kontostruktur på plads er, at du har det rette mindset inden du begynder at lave dine kampagner. Relevans er nøgleordet, når vi har med Google AdWords kampagner at gøre. Google har et auktionssystem der er baseret på kvalitetsresultater, hvoraf op imod 80-90 % er efter din relevans i dine kampagner.

  • Din CTR (click through rate)
  • Din annoncerelevans
  • Din Landingssiderelevans

Derfor er det uhørt vigtigt, at du har ordet ”relevans” konstant i dit hoved, når du har i sinde at lave dine kampagner.

Søgeord

Uden de rigtig søgeord vil dine annoncer slet ikke være relevante for brugerne, der søger efter de produkter du sælger eller dit brand. Det er et rigtigt vigtigt punkt af din AdWords kampagner og du vil her få et par gode råd til din brainstorming af relevante søgeord.

  • Se din egen hjemmeside igennem. (Gemmer der sig nogle ord her, som du vil kunne bruge i dine annoncer)
  • Se på dine konkurrenters hjemmesider samt AdWords kampagner igennem. (Brug dem som inspiration til dine AdWords kampagner)
  • Brug Googles eget værktøj til at finde relevante søgeord: Google AdWords Keyword Planner.

Du bør kun fokusere på dine hovedemner af søgeord og efterhånden som de er kommet på plads og efter noget tid, vil du kunne begynde at have større fokus på mindre detaljeret søgeord i dine kampagner.