Markedsføring med ”hype” fra kunderne

Markedsføring med ”hype” fra kunderne

Hvis der er noget som Apple altid har kunne, når det kommer til deres famøse iPhone, så er det at skabe hype omkring den næste generation. Det er efterhånden noget som man forventer, når man snakker omkring den næste iPhone på markedet, at folk – den primære målgruppe – skaber en hype omkring, hvad Apple har fundet på med denne.

Der har længe været rygter omkring, hvorvidt de rygter der er forud for lanceringen af en nye iPhone, faktisk er startet af Apple selv. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at disse rygter ofte gavner Apple og det efterfølgende salg af mobiltelefonerne. For et par dage siden blev den nye iPhone 7 lanceret, og ved denne begivenhed var der igen en række rygter omkring telefonen rundt omkring på nettet. Og allerede et par måneder inden lanceringen, kunne man købe iPhone 7 covers ved flere danske og udenlandske webshops, selvom telefonen endnu ikke var blevet offentliggjort.

telefon

At skabe denne hype omkring sine produkter, var allerede noget man så ved de første iPhone genrationer, og er sidenhen også blevet kendt som ”Steve Jobs Metoden”. Dette betyder selvfølgelig, at iPhone ikke er det eneste produkt, som benytter metoden til, at skabe salg af produkterne allerede inden lanceringen. Hvad der er vigtigt ved denne form for markedsføring er, at den igangsættes lang tid inden produktet rammer markedet.

Ifølge hjemmesiden kissmetrics.com er der især 7 punkter man skal være opmærksom på, når man ønsker at benytte denne form for markedsføring:

  1. Et fokus på forbrugerne og ikke produktet
  2. Få fat på meningsdannere tidlig i processen
  3. Vær Revolutionerende med produktet/ydelsen
  4. Gør brug af et event fremfor et produkt
  5. Tag imod forudbestillinger
  6. Frigiv produkter forbrugerne vil fremvise til andre
  7. Skab spænding og hold den så længe som mulig

Hvis du har interesse i at lære mere omkring denne form for markedsføring, så kan du læse hele indlægget hos kissmetrics.com her. For at få den gode ide omkring, hvordan hele setupet skal fungere, så følg evt. med i hele introduktionen af næste produkt fra Apple (især iPhone). Dette er særligt vigtigt at holde øje med i måneder op til lanceringen, som altid er i september.